Utætte vinduer - hvad gør jeg?
Er dine vinduer gamle, slidte og utætte, så kan det hurtigt blive dyrt i varme, når vinteren tager fat. Men der er råd at hente.
Alt efter hvilken type løsning, du leder efter, findes der tre overordnede løsninger til utætte vinduer: den nemme men midlertidige, den lidt sværere men mere langtidsholdbare, og den dyre men også bedste løsning.
Du kan læse om alle tre løsninger på problemet med utætte vinduer her.
1. Den nemme men midlertidige løsning: Reparér utætte vinduer med isoleringsbånd
Denne løsning er den nemme gør-det-selv-løsning, som de fleste vil føle sig i stand til at gennemføre.
Når man reparerer utætte vinduer med isoleringsbånd, er det dog en midlertidig løsning, der kan hjælpe i en kold periode, men som ikke kan regnes for at være en langtidsholdbar løsning.
Isoleringsbåndet vil nemlig med tiden miste sin elasticitet på grund af påvirkningen af solen og vejret.
Løsningen egner sig desuden bedst til mindre utætheder, men vil sjældent egne sig til større eller generelle utætheder i vinduerne.
Isoleringsbånd kan købes i de fleste byggemarkeder, og monteres nemt på utætheden. Før påklistringen er det dog bedst af afrense og affedte området/ruden - dette kan gøres ved at bruge sulfo eller grundrens.
2. Den sværere men mere langtidsholdbare løsning: Udskift tætningslisterne
Det er ofte gamle, slidte tætningslister, der er årsag til utætte vinduer. De tætningslister, som dine vinduer blev fremstillet med, har nemlig ikke nær så lang en levetid som vinduerne selv. Derfor vil det ofte være nødvendigt at udskifte tætningslisterne for at sikre sig mod utætte vinduer.
Denne løsning egner sig til større utætheder og er også mere langtidsholdbar end løsningen med isoleringsbånd. Dog bør man være opmærksom på, at løsningen stadig ikke er permanent, da man efter en årrække kan være nødt til at skifte tætningslisterne igen.
Det er vigtigt at vælge de rigtige tætningslister. Vælger man de forkerte tætningslister, kan man risikere at gøre mere skade end gavn, når man forsøger at reparere de utætte vinduer. Mål altid nøje op, få klarhed over, hvor dyb sprækken er, og spørg i byggemarkedet eller butikken, hvis du er i tvivl.
For mange vil denne opgave ikke være lige så let at gå til - det er ikke alle, der har tiden, energien eller evnerne til at montere tætningslister på deres egne vinduer - og for disse vil det være en god idé at få en fagmand til at udføre reparationen.
Har man erfaring med gør-det-selv-opgaver, kan man dog komme langt med lidt vejledning fra byggemarkedet medarbejdere.
3. Den dyre men bedste løsning: Udskift de gamle vinduer
Visse vinduer er så gamle, slidte og utætte, at den eneste og mest økonomiske løsning vil være at udskifte vinduerne helt.
Nogle boligejere vil oven i købet opdage, at de kommer til at spare mange penge hver måned i varme, når de skaffer sig af med gamle, utætte vinduer og får monteret nye, energirigtige vinduer.
Det er både den bedste løsning på sigt for pengepungen og miljøet.
Udskiftningen af de gamle, utætte vinduer er også den eneste løsning, der kan siges at være helt sikker. Isoleringsbåndet holder kun i kort tid, og tætningslisterne kræver snilde og er af og til kun et lille plaster på et stort sår.
Vil du vide, hvad det vil koste at få udskiftet de gamle, utætte vinduer, så brug med fordel prisberegneren øverst på siden.
Du kan finde en vejledning til brugen af vores online prisberegner her.