Free cookie consent management tool by TermsFeed Nye facadedøre - Priser | Beregn prisen på nye døre online her

Nye facadedøre

Sådan fungerer vores service

Indtast opgaven

Indtast din opgave i beregneren

Pris pr. mail

Du får din vejledende pris pr. mail med det samme

Du ringes op

Vores rådgivere vil hjælpe dig videre med projektet

Beregn prisen her

Hvad koster en ny facadedør? Med vores online prisberegner kan du hurtigt og nemt beregne en vejledende pris på levering og montering af nye facadedøre - fordøre, bagdøre, altandøre og terrassedøre - evt. ifm. med udskiftning af vinduerne i huset.

Nye facadedøre kan fås i forskellige stilarter - du kan få overblik over de grundlæggende her:

Rammedør

En rammedør er en dør med ruder. Det kan være en enkelt stor rude eller flere små. En rammedør kan derfor også kaldes en sprossedør.

Mange vinduer er i dag med snydesprosser, også kaldet energisprosser. Det er sprosser, der monteres uden på ruden for at give illusionen af mindre ruder. Traditionelle gennemgående sprosser er fra en tid, hvor store vinduesflader var meget dyre. Derfor var det nødvendigt at samle flere små ruder og montere dem i sprosser for at få et stort vinduesareal. Store ruder er mere energivenlige, da der er færre 'kolde' samlinger.

I dag er det dog mest et æstetisk og stilmæssigt valg, hvor mange ruder man vælger til sine facadedøre.

Pladedøre og fyldningsdøre

Pladedøre er døre uden vinduer. Dog kan der være et lille kighul/glasudskæring i døren for at bryde fladen og skabe et kig ud og ind for beboere og gæster.

Man kan få mange forskellige design af pladedøre, hvor der er skåret mønster i pladen eller benyttet en træbelægning på ydersiden af døren. Det kan f.eks. være et sildebensmønster eller lodrette planker.

Fyldningsdøre er også døre, hvor der ikke nødvendigvis er ruder i dørene, men derimod fyldninger. Fyldninger er felter i døren, der er sat ind i døren. Døren er altså ikke lavet af et massivt stykke træ, men sammensat af flere forskellige stykker.

Døre m.m.

Når man vælger døre, skal du også overveje greb og låsemekanisme, og om du har behov for ekstra udstyr som friskluftventil, dørlukker, brevindkast og dørspion.

Overvej også om du vil have monteret et sideparti - et vindue ved siden af døren. Et sideparti kan være en god løsning til at få lys ind i entréen, hvis du vælger en pladedør.